Jimmy Rahbek Rasmussen
34 år
Kærester med Simone

Tekst: Maria Korsholm
Foto: Privat

10 dages waiting game er netop startet. Om 10 dage skal Jimmy sammen med sin kæreste Simone til lægen for at få taget en blodprøve, der kan vise, om det æg, de fik lagt op for et par timer siden, har sat sig fast og gjort Simone gravid. Og derefter starter det seriøse waiting game. De seneste fire gange, Jimmys og Simones graviditetstest har vist to streger, er fosteret endt med at gå tabt.  

Hvordan har det været for dig at gå igennem jeres spontane aborter?
“Jeg har været sådan lidt på sidelinjen. Fokus har været på Simone. For det første ved jeg ikke lige helt, hvad man må føle, så det skulle jeg lige finde ud af. For det andet har jeg en stor parkeringsplads, som jeg kan parkere alle de ting på, jeg ikke ved, hvad jeg kan gøre ved. Det er måske en mandeting.”

Hvad mener du med, hvad du må føle?
“Jamen, der er jo ingen tvivl om, at det her går allerhårdest ud over Simone. Det er lidt ligesom, hvis der er en, der har oplevet noget, der er værre end det, du oplever. Så kan du lægge låg på det, du selv oplever, fordi du godt kan se, at du slet ikke kan konkurrere med det, den anden oplever. Det er bare ikke det samme som, at jeg ikke føler noget. Jeg siger det måske bare ikke højt.”

Hvorfor tænker du, at hun har det værre end dig?
“Jeg kan jo se, at hver gang hun aborterer, ligger hun nærmest i et smertehelvede i 24 timer, og det gør jeg ikke. Men rent psykisk er det jo lige så hårdt for mig at miste, som det er for hende. Fysisk er det meget hårdere for hende.”

Jimmy og Simone ved ikke, hvorfor de ikke kan holde på deres graviditeter. De er begge blevet udredt for, om de fejler noget, der kan være årsag til, at de aborterer. Det gør de bare ikke. De er uforklarligt barnløse.

For at øge chancerne for at få de to børn, de drømmer om, prøver Jimmy at optimere sin livsstil. Han har ændret sin kost, begrænset sit alkoholindtag og prioriteret regelmæssig motion. Alt sammen i håbet om at drømmen en dag går i opfyldelse. Han fortæller samtidig, at hans rolle ellers er at passe på Simone, og sørge for at bidrage til en positiv atmosfære.

”Det er naturligt for mænd at føle, at de har det overordnede ansvar for familien, og i det her tilfælde deres kæreste. De skal passe på hende, tager ofte den lidt mere optimistiske tilgang til det, og skal de bare håndtere situationen. Men indenunder er de lige så bekymrede og kede af det. Vi snakker ofte om, at det kan være hårdt for kvinden, fordi hun har fosteret inde i sin krop, og at mandens rolle er, at han har ansvaret for hende. Så antager vi, at kvinden ikke på samme måde bekymrer sig om sin mand og føler samme ansvar for ham. Men selvfølgelig gør hun det, det vægter bare tungere hos mændene.”

Kilde: Laura Kjær Jacobsen, cand. pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og samtaleterapeut.

Når forventningens glæde bliver overskygget af tabet af endnu en graviditet, hvordan reagerer du så mentalt?
“Jeg tror egentlig, at jeg går i nødberedskab, og så prøver jeg at passe godt på Simone i den tid. Jeg koncentrerer mig ikke så meget om mig selv. Jeg kan godt se, at hun har det værre end mig, og så kan jeg ligesom lukrere lidt på det, hvis man kan sige det. Jeg nyder godt af, at der er en, der har det dårligere. Så kan jeg hjælpe og være den, der har overskuddet.”

Hvordan reagerer du anderledes i forhold til Simone, når det sker?
“Simone begynder at græde fra start. Man kan næsten se på hende, at hun lidt havde forventet, at hun ville abortere. Altså hun er næsten klar til det, når det sker. Jeg afventer til, at hun har sundet sig lidt, og så tager jeg mig bare af hende og siger, at det nok skal gå. Jeg leder efter alt det gode, når noget så skidt sker. Men selvfølgelig bliver jeg ked af det.”

En morgen i august 2021 tilsmilede babylykken Jimmy og Simone. Deres graviditetstest viste endelig et positivt svar efter et års forsøg på at blive gravide. I ottende graviditetsuge skulle de til deres første scanning. Jordemoderen fandt hurtigt hjerteblink i Simones mave, men konstaterede efterfølgende, at hjerterytmen var langsom, og at fosteret var mindre end normalt. Jimmy og Simone forlod klinikken vel vidende, at om en uge ville fosteret være dødt. Efter en lang uge fik de foretaget en medicinsk abort, da Simones krop ikke udstødte det døde foster af sig selv. Det er i situationer som disse, Jimmy føler, at han skal passe på Simone – selvom han også selv bliver ked af det.   

Hvordan har du det med, at det ofte er kvinden, der er i fokus, når det kommer til spontane aborter? 
“Jeg tænker, at det er der, behovet er størst, så derfor er det naturligt. Jeg ser bare ingen grund til, at man ikke kan støtte begge parter – men det kræver, at man finder den rette løsning for, hvordan man håndterer begge parter. Hvad betyder det egentlig for manden, når du ikke lige kan huske, hvad han hedder? Og hvad betyder det for manden, når du lige glemmer at sige, at han også må komme med til scanning?”

Hvordan har du det, når de glemmer dig?
“Jeg synes generelt, at man som mand bliver ekskluderet. Selvom det lyder mærkeligt, for det er jo ikke mig, der skal scannes. Men jeg er trods alt stadigvæk en del af livet inde i maven. Det er også federe for Simone, at jeg er med. Men ja, jeg synes, det er skide svært. Jeg opdager det hver gang, at de ikke siger mit navn. Det er jo noget af det, der går mig på, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det.”

Synes du, at der skal ændres noget ved det?
“Den kamp har jeg lidt opgivet. Jeg prøvede i en periode også at scanne mit eget sygesikringskort, når vi kom til lægen. Hver gang stod der på skærmen, at jeg skulle gå til skranken, og der fik jeg pæn besked om, at jeg ikke havde en aftale. Og så kravlede jeg jo bare tilbage til ventepladsen.”

“Det, vi hører fra mændene, er, at de føler sig tilsidesat i håndteringen af graviditetstab. Det er altid med kvinden i fokus, selv de gange, hvor vi ved, at det er manden, der er problemet. For eksempel med dårlig sædkvalitet, så er det kvinden, der bliver oprettet som patient, og det er kvinden, der bliver behandlet. Generelt er det er kvinden, der bliver kaldt ind fra venteværelset, og kvinden der får informationerne i e-Boks.”

Kilde: Tanja Schlaikjær Hartwig, læge og post.doc. ved Copenhagen Pregnancy Loss Studies

I Danmark fører vi ikke statistik over mænd, der oplever spontane aborter, og derfor ved vi ikke, hvor mange mænd det rammer. I en forklaring fra Danmarks Statistik lyder det således: “Danmarks Statistik og Statistikbanken leverer primært tal og ikke tolkninger, men når adspurgt så vil mit personlige bedste bud, til hvorfor abort-opgørelser er tilknyttet kvinden, handle om, at det biologisk er kvinden, der bærer fosteret. Det betyder i et data-sporingsperspektiv, at man primært følger kvinden (via cpr nr.) frem til abort. Ved abort gives der ikke cpr-nummer til fosteret/barnet og fars cpr-nummer bliver heller ikke tilknyttet fosteret/barnet. Det vil sige, at manden er frem til fødsel (og ikke abort) i datahenseende “blot” en form for pårørende til den gravide kvinde.”

Kilde: Birgitte Schütt Christensen, specialkonsulent, Danmarks Statistik.

Hvordan har du det med at snakke med andre om det, I går igennem?
“Jeg kan faktisk ikke lade være med at snakke om det. Jeg er ret ligetil. Jeg siger det bare, som det er. Nogle gange kan jeg tage mig selv i at snakke med nogle om det, som jeg ikke engang kender. Jeg er virkelig åben om det.”

Hvordan oplever du, at det bliver modtaget?
“For det meste godt, men nogle gange kan jeg godt mærke, at folk tænker, at det er vildt, at jeg siger det højt. Altså som om det er et tabu. Men det har været godt for mig at sige det højt på mit arbejde, så de alle sammen ved det. Det er nok primært kvinderne, der er empatiske, mændene er jo mænd, som mig selv. De er meget løsningsorienterede. Optimeringsmennesker.”

Hvad får du ud af at dele det med andre?
“Det er vigtigt for mig at sige de ting højt, jeg går og bokser med. Modsat vil jeg jo også gerne vide det om andre, hvis der er noget. For mig handler det meget om, at man kan forstå, hvor hinanden kommer fra.”

“Vi skal nedbryde det tabu, der er forbundet med både infertilitet og graviditetstab. Det skal også være noget mænd snakker om. For at nedbryde tabuet vil det i første omgang være vigtigt, at der er nogle mænd, der tør italesætte det, og især nogle mænd der har en stemme. At der er nogle mænd, der tager hul på snakken, at de deltager aktivt og ikke bare følger med kvinden som en passiv og tavs accessory.”

Kilde: Tanja Schlaikjær Hartwig, læge og post.doc. ved Copenhagen Pregnancy Loss Studies

I dag tager Jimmy og Simone på forlænget weekendtur til Tyskland. De trænger til et åndehul væk fra hverdagen, der er pakket ind i hormoner, medicin og lægebesøg. For en måned siden fik de nedfrosset to æg, og i dag blev det sidste lagt op, efter det første gik tabt. Lykkes det heller ikke denne gang, så venter de en ny ægudtagning i januar. 

Hvordan har det, som I går igennem, sat sit præg på dig, Jimmy? 
“Jeg er gået fra at være optimist til at være gået i praktisk mode. Nu skal jeg ligesom have skudt bjørnen, inden jeg kan sælge skindet. Jeg skal se det lykkes, før jeg selv tror på det. Jeg tror, det er en forsvarsmekanisme. Jeg sætter sig ikke op til noget, før jeg er helt sikker.”

Har du mærket nogle psykiske reaktioner?
“Jeg har ind imellem nogle tegn på, at der er et eller andet, jeg måske skal have tjekket. Jeg får det sådan, hvor det nærmest sortner for mig, og jeg får kvalme. Der tænker jeg, at det er trigget af noget. Hvis jeg bare googler symptomerne, så er det stress, men jeg føler mig bare ikke stresset. Det er måske fordi, der ligger noget latent. Altså man får det ikke rigtigt bearbejdet. Måske. Jeg ved det ikke.”

”​Når vi ikke har nogen at dele livets hårde tider med, kommer vi til at sidde med det selv, og når man sidder med det selv, kan det forstærke sig negativt. Hvis du er udfordret på din mentale sundhed, og ikke deler det med nogen, så vil det være en negativ spiral, hvor du får det dårligere og dårligere på sigt, og så kan du ende med diagnoser som stress og depression.”

Kilde: Emil Færch, projektansvarlig ‘Bedre mental sundhed for mænd’ ved Forum for Mænds Sundhed.

I har mistet jeres graviditeter ret tidligt i forløbet, hvor fosteret er meget lille. Kan du forstå, hvis nogle tænker, at I overreagerer?
“Jeg kan godt forstå, hvis man tænker, at vi overreagerer, men så må man undersøge, hvorfor det mon er sådan. Inden man har været igennem det selv, så synes jeg ikke, at man kan udtale sig om det. Den vibe, jeg får fra de folk, er ligesom med dem, der bare læser en overskrift, og så starter de en krig på Facebook.”